Kaptajnen paa 15 Aar (I Slavelænker) (Illustreret)

Det havde været en usædvanlig uheldig Sæson for "Pilgrim", en lille, solid Hvalfanger-Skonnert-Brig, der tilhørte en rig kalifornisk Skibsejer, James W. Weldon.

Hvalfangsten havde givet et saa daarligt Resultat, at Kaptajn Hull havde været nødt til at forlade sit sædvanlige Territorium i Sydhavet allerede i Begyndelsen af Januar, længe før Hvalfangerne plejer at vende hjem. Skibets Besætning var mer end utilfreds, de var rasende. Aldrig før havde de bragt saa mager en Høst med hjem. De burde have haft mindst tohundrede Barrels Tran mere end de havde, og da en Del af deres Løn bestod i Procenter af Udbyttet, forstaar man Folkenes ophidsede Sindstemning. De faste Folk forholdt sig dog rolig, medens de for denne Rejse forhyrede Søfolk, Mænd af en mer end tvivlsom Karakter, viste saa tydelige Tegn til aabenbar Opsætsighed, at Kaptajnen maatte frygte et ligefrem Mytteri. Følgelig var der intet andet at gøre end at vende om og sætte Kursen imod Ny Zeeland, som kom i Sigte den 15. Januar. Da Skibet havde kastet Anker i Waitemata, Aucklands Havn, blev Mandskabet afmønstret.

Kaptajn Hull gjorde nu alt, hvad der stod i hans Magt for at forhyre nyt Mandskab, men det var for sent; alle ledige Søfolk var paa denne Tid af Aaret beskæftiget ved Fiskeriet. Han havde da ikke andet at gøre end at sejle Skuden hjem alene med Hjælp af de faste Folk, da han fik en Opfordring, som han følte sig forpligtet til at efterkomme.

Paa en af de Rejser, som James Weldon nu og da maatte foretage i sin Forretnings Interesse, havde han taget sin Hustru, sin lille Søn Jack, et Barn paa fem Aar, og en Slægtning, som almindeligvis gik under Navnet Fætter Benedict, med sig. Det havde naturligvis været Weldons Mening, at hans Familie skulde følge med ham hjem til San Francisco; men lille Jack var bleven saa alvorlig syg, at hans Fader — hvis Forretning nu krævede hans hurtige Tilbagerejse — blev nødt til at lade ham tilbage i Auckland sammen med Moderen og Fætter Benedict.

Der var nu forløbet tre Maaneder siden Hr. Weldons Afrejse, Jack var Rekonvalescent, og Fru Weldon, der var ked af sin lange Adskillelse fra Manden, længtes efter at komme hjem saa snart som muligt. Hun tænkte netop paa at tiltræde den lange Tilbagerejse, med dens mange Ophold og Omskiftninger i Tog og Dampskibe, da hun hørte, at hendes Mands Fartøj, "Pilgrim", var gaaet for Anker i Havnen. Hun skyndte sig til Kaptajn Hull og bad ham om at tage hende, hendes Søn, Fætter Benedict og Nan, en gammel Negerpige, som havde været hendes egen Barnepige, med ombord og sejle dem hjem til San Francisco.